|
Fotografering

Min helt store hobby udover hunde, er at fotografere dem med mit Canon Eos 400D spejlreflekskamera!
Jeg er 100% selvlært, men har haft god respons på de billeder jeg har taget og tog derfor i 2009 et valg om at tilbyde min service til andre
Det er som sådan ikke den store forretning for mig, men jeg hygger mig med at tage billeder for andre og glæde folk. Udover hunde kan jeg naturligvis også tage billeder af alt andet lige fra andre dyr til mennesker, natur og specielle begivenheder
Afhængig af opgaven tager jeg som udgangspunkt 150,- for fotograferingen. Dette inkluderer en fotosession af alt lige fra 30 min til 3 timer, redigering og sortering af billederne og en cd-rom samt evt. print af dit yndlingsbillede
Jeg fotograferer som udgangspunkt udendørs, da jeg ikke har et studie, sådan et kan dog laves med en smule kreativitet og tålmodighed hvis ønsket
Jeg går efter at få taget actionbilleder af hunde i leg, løb, svømning osv. osv., men kan naturligvis tage lige den slags billeder du ønsker at få taget og holder mig bestemt ikke tilbage for at fotografere indenfor flere forskellige genre og temaer på samme dag
Tag et kig i mine albums til højre ved at klikke på billedet udfor den ønskede gruppe billeder du vil se og kom meget gerne med feedback til mine billeder - også hvis du selv er fotograf, for kritik og ros kan man altid bruge til at viderudvikle sig
Ønsker du at få taget billeder, skal du være opmærksom på jeg kommer fra Nordjylland, nærmere bestemt Hjørring og har ikke et ønske om at køre meget længere væk end Limfjordstunnellen, men du er velkommen til at komme til mig
  
|